Esbjerg: Træner-vikarer fortsætter måske til vinterpausen
Foto: Ernst van Norde/Polfoto
Superliga

Esbjerg: Træner-vikarer fortsætter måske til vinterpausen

EfB er fortsat ubesejrede med Michael "Mex" Pedersen og Lars "Lungi" Sørensen ved roret. Klubben har ikke en permanent løsning klar og får det måske først til vinter.

I går spillede Esbjerg fB uafgjort i Aarhus, og dermed har holdt endnu ikke tabt en kamp med Michael "Mex" Pedersen og Lars "Lungi" Sørensen i spidsen. De to træner-vikarer har dog fået at vide, at de er chefer på lånt tid.

Det er dog ikke sikkert, at de to tidligere Niels Frederiksen-assistenter må træde tilbage lige forløbig. Esbjerg-ledelsen har endnu ikke en permanent cheftræner på plads, og det er ikke sikkert, klubben får det i løbet  af efteråret.

- Vi kommer også til at gå forbi den her landskamppause, inden vi har den nye træner på plads. Der er nogle emner, vi mangler at komme ordentligt rundt om, siger direktør Søren Poulsen til Ekstra Bladet.

- Det vigtigste for os i den her situation er, at vi kommer frem til den rigtige varige løsning. Derfor vil jeg heller ikke afvise, at den her løsning kommer til at sidde resten af efteråret.

Ifølge avisen agter EfB fortsat en hente en ny midtstopper, der skal forstærke den udskældte defensiv.