Espen Ruud på vej væk fra OB?
Illustration
Superliga

Espen Ruud på vej væk fra OB?

Espen Ruud kan være på vej mod et skifte til en udenlandsk klub.

Den norske højreback Espen Ruud kan være fortid i OB inden længe. 

Nordmanden har ganske vist først kontraktudløb i klubben om et år, men omvendt kan det betyde, at fynboerne vil skyde ham af sted allerede nu, hvor man kan få en skilling for ham i form af en transfersum. 

Ifølge lokalavisen Fyens Stiftstidende er Espen Ruud på vej mod et skifte til en udenlandsk klub, men der er endnu ikke nogle officielle meldinger om det endnu. Espen Ruud forholder sig nøgternt til situationen. 

- Jeg har haft fem gode år i OB og er meget glad for at bo i byen. Men der kommer altid et punkt, hvor man måske skal prøve noget nyt. Men jeg har ét år tilbage af kontrakten og forholder mig bare til det. Nu må vi se, hvad der sker. I efteråret spillede vi godt, men det har været et elendigt forår, siger Espen Ruud til Fyens Stiftstidende. 

Espen Ruud kom til OB i 2008 fra norske Odd Grenland. Siden har han både etableret sig som en stærk spiller i Superligaen samt på det norske landshold.