Falk om vinter-opstart: Jeg føler mig mere fri
Foto: Stine Tisvilde/Polfoto
Superliga

Falk om vinter-opstart: Jeg føler mig mere fri

Rasmus Falk er ikke længere ny i FCK, og føler sig mere fri i sin anden træningsopstart før en halvsæson i FCK.

Efter et flot efterår er Rasmus Falk efter nytår gået i gang med at træne op til sin anden halvsæson i klubben, hvilket altså bliver den første uden prædikatet ‘ny’.

- Jeg føler mig lidt mere fri, og jeg skal ikke tænke så meget over tingene, som da jeg kom som ny til klubben, og der var en masse nyt jeg skulle lære. Nu er der f.eks. ikke så mange taktiske ting, som overrasker mig, og hvor jeg ikke helt ved, hvad man skal gøre i de forskellige situationer. Det er dejligt og en lettelse, at jeg nu bare kan koncentrere mig om at udvikle mig yderligere og lægge mere på mit spil, så jeg kan blive endnu bedre end i efteråret, siger Rasmus Falk til FCK’s hjemmeside.

Falk og FCK indleder for alvor optakten til forårssæsonen med deres første træningskamp i år på lørdag mod svenske Halmstads BK.