2017-10-06 08:56
Foto: Jan Christensen/Getty Images

Der er ikke meget tilbage på kontoen, men lidt har også ret, og for ottende år i træk kan FC Helsingør fremvise et overskud, skriver Helsingør Dagblad.

Det er ikke kun på banen, at fans af FC Helsingør kan være stolt af fodboldklubben, det kan fansene også, når de ser klubbens årsregnskab.

For ottende gang i træk kan bestyrelsen nemlig præsentere et overskud - denne gang på beskedne 4.129 kroner - skriver Helsingør Dagblad, og det fortæller en historie om en fodboldklub, der ikke bruger samme krone to gange.

- Vi har et princip om, at vi køber det fodbold, vi har råd til, og ikke mere end det. Det er tæring efter næring, og det er et helt fast princip, som vi ikke viger fra, selvom vi nu er oppe og lege med nogle meget større drenge, end vi er vant til, siger FC Helsingørs bestyrelsesformand, Finn Moseholm, til Helsingør Dagblad.

Regnskabsperioden er fra 1. juli 2016 til 30. juni 2017, så det er regnskabet for sidste sæson, der nu er gjort op. I forrige sæson havde FC Helsingør et overskud på 19.666 kroner i årsregnskabet.

Af artiklen fremgår det også, at FC Helsingør vil søge at lave et fuldtidssetup, hvis klubben kan undgå nedrykning denne sæson.

SENESTE NYT...
OP | NED

SUPERLIGA-VIDEO