- FC København bliver en test

Jerry Lucena er klar til at udfordre FC København - søndag i Parken. Foto: Scanpix
AGF kommer i weekenden til København en uvant rolle som tophold, men troen på et resulat i Parken lever.

AGF har imponeret mange i denne sæson. Dels ved at diske op med flot fodbold og masser af mål, men også dels ved rent faktisk at vinde kampene og vise stor kontinuitet.

Oprykkerne har ikke tabt de seneste seks kampe i Superligaen og har sejret i de seneste fire kampe.

Det har skudt AGF frem på 2. pladsen i Superligaen, og da kommende modstander er FC København i Parken, er der lagt op til topopgør på søndag.

- Det bliver en stor udfordring, det er der vist ingen tvivl om. Vi går da helt sikkert på banen for at vinde - som altid - men vi er godt klar over, at det handler om at ramme et højt topniveau, siger AGF's Jerry Lucena til tipsbladet.dk.

- Under alle omstændigheder bliver det en god test for os at tage, og det er en kamp, som vi glæder os til.

Da AGF senest var i Superligaen formåede holdet faktisk at besejre de senere danske mestre med 1-0 i Parken på et mål af Peter Graulund i 2009.

Da AGF senere på sæsonen igen lagde vejen forbi nationalarenaen blev det dog til en sviende lussing på hele 5-0, og som bekendt endte AGF med at rykke ud, mens FCK satte kursen mod et imponerende Champions League-eventyr.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: