FC København - Silkeborg IF: Bedst og værst
Illustration
Superliga

FC København - Silkeborg IF: Bedst og værst

Hvem stjal opmærksomheden i Telia Parken, da FC København og Silkeborg IF krydsede klinger lørdag aften?

FC København - Silkeborg IF 1-0 (1-0)

1-0 Nicolai Jørgensen 36´ 

Kampens bedste: 

FC København: 
FC København fik ikke sat Nicolai Jørgensen i scene i de første 36 minutter, med da det omsider lykkedes, var FCK-profilen giftig. Scorede et afgørende mål med et stærkt hovedstød, og kom frem til gode muligheder i anden halvleg. Tog de rigtige løb i feltet, hvor Høgli flere gange slog bolden ind i de rigtige områder. 

Silkeborg IF:
Gæsterne faldt helt ud af kampen i anden halvleg, men i de første 45 minutter var Emil Scheel et godt indslag. Arbejdede hårdt, og kom frem til gode muligheder. Testede Johan Wiland med et godt spark efter 26 minutters spil, og var en stærk brik på Silkeborg-holdet lørdag. 

Kampens værste:
Adeola Runsewe skal have ros for at forsøge sig, men hans afslutninger havnede alle andre steder end målet i Telia Parken. Testede flere gange tilskuernes parathed ved at sparke bolden langt over mål. Faldt ud af kampen i anden halvleg og blev udskiftet.

Kampens detalje: 
Opspillet til 1-0 målet var flot fra FC København. Youssef Toutouh leverede sparte detaljer udenfor feltet, og serverede bolden på kanten til Tom Høgli, der i feltet fandt Nicolai Jørgensen. Lørdagens bedste opspil, der vendte kampen for værterne.