FC Midtjylland er klar med ny hovedsponsor
Superliga

FC Midtjylland er klar med ny hovedsponsor

FC Midtjylland skal have ny hovedsponsor. Aftalen præsenteres klokken 15.00.

Der sker ting og sager i FC Midtjylland denne sommer. Udover en heftig transferaktivitet skal klubben også have ny cheftræner, og nu er en aftale med en ny hovedsponsor også kommet på plads. 

Det oplyser FC Midtjylland i en pressemeddelelse.

FC Midtjylland præsenterer sin nye hovedsponsor på et pressemøde i Herning klokken 15.00. Det er endnu ikke offentligt, hvem der er klubbens nye hovedsponsor.

Det er ikke længe siden, at bilfirmaet Hessel tegnede et hovedsponsorat med FC Midtjylland frem til sommeren 2016. Denne aftale bliver sandsynligvis ændret med ankomsten af FC Midtjyllands nye hovedsponsor.