FC Midtjylland giver plads på trøjen til velgørenhed
Superliga

FC Midtjylland giver plads på trøjen til velgørenhed

Når FC Midtjylland møder FC København om ti dage, bliver det med en specielt tryk på hjemmebanetrøjen.

FC Midtjylland spiller til daglig med reklamer for sponsorerne Det Faglige Hus, Ejner Hessel og JBS på klubbens spilletrøje, men sådan bliver det ikke, når Herning-klubben møder FC København på hjemmebane søndag den 30. oktober. 

Her kommer FC Midtjyllands spillere således til at spille med Knæk Cancer-logoet på brystet. Det er et led i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, og i FC Midtjylland glæder man siger over, at klubbens sponsorer bakker op om projektet. 

- Det var en stor fornøjelse at ringe til vores vigtige samarbejdspartnere, som straks var med på ideen og bakkede op om den gode sag. De viser hvilket format, de har, når de afgiver deres logo i en højt eksponeret kamp til fordel for Knæk Cancer-logoet. Det viser samtidig, at det kun er sammen, vi kan gøre den store forskel, siger kommerciel direktør i FC Midtjylland Jacob Jørgensen.

Efter kampen mellem FC Midtjylland og FC Købehavn bliver de specielle FCM-trøjer med Knæk Cancer-logoet blive sat på auktion til fordel for indsamlingen til Kræftens Bekæmpelse.