2017-08-03 08:56
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Rasmus Ankersen fortæller, at FC Midtjylland vil have en mindre trup, hvis det ikke bliver til europæisk deltagelse.

Når FC Midtjylland torsdag klokken 20.30 går på banen til mødet med Arka Gdynia, hvor klubben skal hente den polske klubs føring på 3-2 fra det første opgør, er det forståeligt, hvis der sidder folk i truppen og bider negle.

For europæisk gruppespil er vigtigt for FC Midtjylland, der de senere år har satset hårdt på at komme i Europa, og lykkes det ikke at komme med i gruppespillet, får det også konsekvenser for truppen.

Således fortæller bestyrelsesformand i FC Midtjylland Rasmus Ankersen, at klubben siger farvel til flere spillere, hvis det bliver til et exit mod Arka Gdynia eller i sidste kvalifikationsrunde.

- I år har vi en bredere spillertrup end tidligere. Så vi har den rigtige trup, hvis vi formår at kvalificere os til Europa League-gruppespillet. Men hvis vi ikke lykkes med det, skal vi slanke truppen og sælge spillere, siger Rasmus Ankersen til BT.

FC Midtjylland kalkulerer med en indkomst på 45-50 millioner kroner, hvis klubben lykkes med at komme i Europa League-gruppespillet.

SENESTE NYT...
OP | NED

SUPERLIGA-VIDEO