Video : Tipsbladet
Superliga

FC Nordsjælland afviste kæmpebud på midtbane-profil

Et tocifret millionbeløb var i sommer smidt på bordet for Stanislav Lobotka, men Superligaklubben afviste.

FC Nordsjælland solgte i sommer Emre Mor til tyske Dortmund. Men den hurtige kantspiller var ikke den eneste FC Nordsjælland-spiller, der tiltrak storklubber. 

Superligaklubben modtog nemlig i sommer et stort bud på slovakiske Stanislav Lobotka. Men da den økonomiske situation i klubben så fornuftig ud, så man sig ikke nødsaget til at sælge - også selvom beløbet var enormt.

- Jeg kan i hvert fald sige, at det var et beløb, som de fleste klubber ikke ville betænke sig ved at sælge ved. Det ville nok være en ny transferrekord de fleste steder, siger sportschef Carsten V. Jensen til BT.

Lobotka er en profil på det slovakiske U21-landshold, så talentspejdere, der følger international fodbold er udemærket klar over, hvem den unge midtbanespiller er.