I starten af 2016 indtrådte Tom Vernon som ny direktør i FC Nordsjælland. I forvejen havde han et stort indblik i fodboldverden, da han både havde gjort sig som talentspejder og træner, men endnu mere opsigtsvækkende var det, at han havde grundlagt fodboldakademiet Right to Dream i Ghana, hvem FC Nordsjælland senere startede et samarbejde med.
Alt dette har Tom Vernon opnået, inden han er fyldt 40 år, og det har vakt opsigt. Således er FC Nordsjælland-direktøren blevet nomineret til en fornem iværksætter-pris af Leaders in Sport, der afholder en prisuddeling ved navn 'Leaders Under 40 Awards'.
Vernon er nomineret i kategorien 'entrepreneurship - class of 2016', og her er hans konkurrenter blandt andet Draft Kings grundlæggeren Jason Robins, Squawka-direktøren Sanjit Atwal og Dronw Racing League-stifteren Nicholas Horbaczewski.