Det blev gæsterne fra Lyngby, der løb med sejren, da Superligaens første forårskamp løb af stablen.

FC Nordsjælland og Lyngby kom begge ud som lyn og torden til årets første Superligakamp. Allerede i løbet af de første 10 minutter var der store chancer i begge ender af banen.

Tempoet var højt hos begge mandskaber, og efter 21 minutter kom der hul på bylden. Det var gæsterne fra Lyngby, der bragte sig foran. Jeppe Kjær vi kæmpet sig til bolden ude ved sidelinjen og sendte et fladt indlæg ind, hvor David Boysen kom forrest og bragte de kongeblå foran. 

Resten af første halvleg var præget af chancer til især hjemmeholdet. Men målet kom ikke.

Efter en times spil smed Kasper Hjulmand Tobias Mikkelsen og Ernest Asante på banen. Det skabte mere fart på kanterne. Men som kampen skred frem, blev Lyngby kun bedre til at forsvare. Og det lykkedes ikke hjemmeholdet at få udlignet. 

Resultatet betyder, at Lyngby sætter sig på en foreløbig tredjeplads i Superligaen.

Superligaen AaB-Silkeborg
SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Taber FC København en kamp i Superliga-foråret?

SUPERLIGA-VIDEO