FC Nordsjælland henter profil fra Esbjerg fB
Superliga

FC Nordsjælland henter profil fra Esbjerg fB

FC Nordsjælland har sikret sig Mohammed Fellah fra Esbjerg fB

FC Nordsjælland henter 27-årioge Mohammed Fellah på en 3-årig kontrakt. Fellah kommer som kontraktfri fra Esbjerg fB.
 
– Med Fellah får vi en offensiv spiller med erfaring, som kan give os endnu flere strenge at spille på. Vi har stor tro på, at han kan være en katalysator, der bl.a. med sine særlige offensive kvaliteter kan være med til at forløse potentialet i vores i forvejen talentfulde spillertrup. Vi glæder os over, at Fellah har tillid til vores projekt og har valgt at komme til FCN, og vi tror på, at vi sammen kan skabe stor udvikling og har de bedste år foran os, siger sportchef Carsten V. Jensen.
 
Den norske offensivspiller glæder sig over skiftet til Farum, hvor han ser frem til at blive en del af et fremtidens FCN.
 
– Jeg glæder mig helt vildt til det her nye skridt, jeg tror, at denne filosofi passer mig rigtig godt. FCN er et hold, som gerne vil have bolden meget, og det kan jeg også godt lide. Det er et spændende projekt med mange unge og talentfulde spillere, både træneren og sportschefen har fortalt mig, at det er nogle meget træningsvillige unge spillere og jeg glæder mig til at være med til at trække dem i den rigtige retning.
 
– I de snakke, jeg har haft med folk i klubben, har de fremstået som meget professionelle og med en helt klar linje for, hvad der skal ske i fremtiden, og hvordan klubben bliver ledet. Det har givet mig en god fornemmelse for, at det her er det rigtige sted for mig, og jeg glæder mig til at skulle tage ansvar og gå forrest, slutter Mohammed Fellah som starter træningen i FC Nordsjælland den 20.juni sammen med resten af truppen.
 
Mohammed Fellah har spillet 55 Alka Superliga-kampe for Esbjerg og har scoret  tre gange. I den vestjyske klub blev det tidligere på måneden officielt, at samarbejdet med Mohammed Fellah ikke blev forlænget.