Kasper Lorentzen fik opfyldt sit ønske om et klubskifte denne vinter. Ligalandsholdsspilleren skifter fra Randers FC til FC Nordsjælland på lejeaftale af et halvt års varighed. Superligaens nummer to har fået tilføjet en købsoption i aftalen.
Lorentzen løber fra den 1. februar 2012 frem til den 30. juni 2012. Dermed får midtbanespilleren mulighed for at spille sig til en EM-plads ved hjælp af et halvt år i den bedste række.
Randers FC har allerede hentet en afløser for 26-årige Kasper Lorentzen i form af den to år yngre islænding Theodor Elmar Bjarnason, der er hentet i svenske IFK Göteborg.