Det var i det tidlige efterår efter en UEFA Cup-kamp mod græske Panionios, at sportschef Jan Laursen følte, at klubben aktivt måtte ligge en plan for at udvikle angribere, der kunne score mål.
- Første gang vi var i UEFA Cuppen i 2003 mod Panionios, var vi spillemæssigt godt med, men vi kunne bare ikke score, for vi manglede en angriber. Den situation skulle vi undgå at komme i igen, siger Jan Laursen til Tipsbladet.
Først hentede klubben Tommy Olsen, der var en overgangsfigur til det, som blev starten på et FC Nordsjællands varemærke. I 2004 hentede man Mads Junker i Ølstykke, og siden har angriberne fulgt hinanden som varer på et samlebånd.
Efter Junker købte man i 2006 Morten Nordstrand i Lyngby, der allerede røg til FC København den følgende sæson og i hans sted trådte Martin Bernburg og Nicklas Pedersen fra henholdsvis FC København og Herfølge.
- De har alle haft det til fælles, at de kunne score mål,« siger cheftræner Morten Wieghorst til Tipsbladet.
Wieghorst har været i klubben først som assistenttræner og siden som cheftræner under udviklingen af de fire angribere.
- Ham, der scorede færrest mål, var Nicklas Pedersen, men han var til gengæld den dygtigste i spillet sammen med Morten Nordstrand. Det er spillere, der er kommet udefra og har vist et vist niveau i en ung alder. Vi har så set et vist potentiale i dem, og det er jo det vigtigste. De har passet ind i FCN, og det har båret frugt.
Mads Junker, Morten Nordstrand, Nicklas Pedersen og Martin Bernburg har alle skæppet godt i FC Nordsjælland-klubkassen. Nicki Bille er det næste oplagte skud på en transfer, og FC Nordsjælland har arvtagerne klar i 21-årige Andreas Granskov og 20-årige Christian Gytkjær.
Læs meget mere om angrebsfabrikken FC Nordsjælland i Tipsbladet Indsigt - på gaden nu.
Kommentarer
....er vel egentlig det man kan beskylde FCN for at have tjent penge på. De har fået stjålet stort set alle de angribere, de har solgt, da de var klassespillere, og har ikke udviklet noget som helst selv. Fantastisk at de har givet klassespillere chancen (ironi kan forekomme). De høster æren og pengene for andre klubbers arbejde, herunde især Lyngbys. Juncker, Nordstrand, Gytkjær ersåledes alle nogle, som Lyngby har udviklet og som FCN ikke har betalt andet end løn for. Og hvor Lyngby ikke har fået så meget som en krone.
N. Pedersen er samme historie, ham har de bare "stjålet" fra Herfølge.
Bille var også allerede en god spiller inden han skiftede gtratis til FCN.
Man kan sige meget om FCN, men salg af hælervare er det de gør bedst!!!
Skriv din egen kommentar