FC Nordsjælland udelukker ikke salg af Joshua John
Foto: FCN
Superliga

FC Nordsjælland udelukker ikke salg af Joshua John

FC Nordsjællands sportsdirektør Carsten V. Jensen er uenig i Joshua Johns udtalelser om klubbens manglende ambitioner, men åbner op for et salg af hollænderen.

FC Nordsjællands største profil Joshua John har luftet ønske om et klubskifte på grund af klubbens manglende ambitioner.

Sportsdirektør Carsten V. Jensen udelukker ikke et salg af den hurtige hollænder, men kan ikke genkende kritikken af Farum-klubbens lave ambitioner.

Det er jeg grundlæggende uenig med ham i. Det falder så typisk tilbage på, at spilleren skal præstere på banen, så man kan starte dér.

- Jeg ville gerne vide, om han ville have ophævet sin kontrakt eller ej, hvis han nu havde brækket sit ben denne sommer, så derfor skal man nogle gange prøve at vende det om og sige, at når man indgår en aftale, så er det dét, man tager udgangspunkt i. Så kan der være en fælles interesse i, at der er et salg på et tidspunkt, siger Carsten V. Jensen til BT.

I Joshua Johns første sæson i FC Nordsjælland vandt klubben sølvmedaljer i Superligaen og spillede Champions League, men siden er det blevet til to sjettepladser, og i år har klubben fået en forfærdelig start på Superligaen med nul mål og nul point efter de første to kampe mod SønderjyskE og Randers.

FC Nordsjælland møder mandag AaB på hjemmebane.