FCK i pokalrevanche mod SønderjyskE

Der skal skal findes en ny pokalvinder i 2012. Bliver det FCK, SønderjyskE, HB Køge eller AC Horsens?
For lidt siden blev der trækket lod til semifinalerne i DBU Pokalen. FC København møder SønderjyskE, mens AC Horsens og HB Køge ramler sammen.

Der blev i dag trukket lod til semifinalerne i DBU Pokalen. Lodtrækningen artede sig således, at FC København får mulighed for at revanchere det pinlige pokalnederlag på 5-0 til SønderjyskE i 2009.

Den anden semifinale står mellem HB Køge og AC Horsens. Semifinalerne afvikles over to kampe den 18./19. og 24./25. april. FC København og HB Køge får hjemmebane i den første kamp.

Finalen spilles på Kristi Himmelfartsdag den 17. maj i Parken.

Seneste nyt på tipsbladet.dk