Video : Tipsbladet
Superliga

FCK-jubel: Viser kvalitet og vinderkultur

FC København viste god moral, da holdet leverede flot comeback og vandt med 3-1 ude over Silkeborg.

FC København var sikre på førstepladsen, da holdet søndag aften gæstede Silkeborg IF. Arbejdet skulle dog rundes godt af, og trods en føring til hjemmeholdet i første halvleg kom de københavnske gæster flot tilbage og hentede alle tre point med sejr på 3-1. 

Et comeback der glæder FCK-profilen William Kvist: 

- Vi viser høj moral i dag og god koncentration ved at komme tilbage i kampen, så vi er der hvor vi gerne vil være, nu hvor slutspillet begynder. Vi ser primært på vores egne præstationer og ikke så meget på de andre hold, og sådan en dag som i dag glæder vi os over, at vi viser både kvalitet og vinderkultur, siger William Kvist til klubbens hjemmeside. 

Kvist bakkes op af holdkammeraten Andreas Cornelius: 

- Vi spiller en fin kamp i dag, især i 1. halvleg, og jeg synes selv jeg skulle have haft et straffe, da jeg bliver skubbet i ryggen i feltet, men jeg prøver i første omgang at holde balancen og få afsluttet. I 2. halvleg kommer de lidt heldigt foran, da de får et skud rettet af. Men vi får igen vist, at vi er stærke ved at komme tilbage i kampen og score tre mål. Nu skal vi gøre arbejdet færdig i slutspillet, og vi er godt på vej, udtaler Cornelius.

FC København har 12 point ned til Brøndby IF på andenpladsen. Der er 30 point at spille om i slutspillet.