Video : Tipsbladet
Superliga

FCK klarmelder to profiler til Qarabag-brag

Både Michael Lüftner og Pieros Sotiriou har fået grønt lys til at deltage i onsdagens Champions League-brag mod FK Qarabag.

FC København har været plaget af skader i denne sæson, men heldigvis slipper Ståle Solbakken for yderligere hovedbrud forud for den sidste og altafgørende playoff-kamp mod Qarabag FK onsdag aften.

Både Michael Lüftner og Pieros Sotiriou blev skadet i lørdagens kamp mod SønderjyskE, og førstnævnte måtte sågar bæres fra banen, men begge spillere er meldt klar til onsdagens Champions League-brag, meddeler FC København på sin hjemmeside.

For Michael Lüftners vedkommende var der tale om et slag og ikke et vrid, og det gør ham i stand til at spille mod Qarabag. Pieros Sotiriou har brækket hånden, men han er i stand til at spille med en skinne.

Der er kickoff mellem FC København og Qarabag FK onsdag klokken 20.45. Qarabag vandt det første opgør i Baku med 1-0.