FCK ramt af nye problemer før SønderjyskE
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

FCK ramt af nye problemer før SønderjyskE

FC København-manager Ståle Solbakken kan føje yderligere tre navne til skadeslisten før søndagens udekamp mod SønderjyskE.

Der er ikke for alvor meget på spil, når SønderjyskE søndag tager imod FC København i Alka Superligaen. Gæsterne har allerede sikret sig sølvmedaljerne, mens SønderjyskE i seneste runde sikrede overlevelsen efter en intens hjemmekamp mod FC Vestsjælland. Intenst, underholdende og tempofyldt bliver det dog formentlig alligevel, når der klokken 16:00 fløjtes op søndag. 

I FC København kæmper man med en længere skadesliste, og den er ikke blevet forbedret siden seneste runde mod OB. Tværtimod kan manager Ståle Solbakken føje yderligere tre spillere til skadeslisten, da profiler som Ludwig Augustinsson, Nicolai Jørgensen og Per Nilsson alle er ude. 

Skaderne giver atter plads til flere unge navne i truppen, hvor Marcus Mathisen, Berat Beciri og Lasse Lindbjerg alle kan glæde sig til en tur mod det syd og sønderjyske: 

I FC København kan man dog glæde sig over, at Thomas Delaney er tilbage efter endt karantæne. Også Kevin Foley er blevet meldt klar.

FC København-trup mod SønderjyskE:

Stephan Andersen
Tom Høgli
Thomas Delaney
Björn Sigurdarson
Kevin Foley
Daniel Amartey
Rúrik Gíslason
Christoffer Remmer
Steve De Ridder
Mathias 'Zanka' Jørgensen
Christian Poulsen
Yones Felfel
Mikkel Wohlgemuth
Brandur Olsen
Lasse Lindbjerg
Berat Beciri
Marcus Mathisen
Kim Christensen