Superliga

FCK-træner lagt for had

Roland Nilsson er ikke længere ønsket blandt Malmös fans og klubben vil også gerne af med mestertræneren.

Fredag blev Roland Nilsson præsenteret som kommende FCK-træner efter længere tids spekulation. Endnu er der ikke nået til enighed omkring hvornår træneren starter, da han har kontrakt med Malmö FF for resten af 2011, mens FCK ønsker ham tilknyttet allerede fra sommeren 2011.

Men står det til Malmö FF's fans kan det ikke gå hurtigt nok, at Roland Nilsson får pakket sine tasker og rejser til Danmark. Træneren det i efteråret blevet hyldet for at have skaffet klubben mesterskabet, er nemlig nu ikke længere populær blandt de svenske fans - efter at nyheden om skiftet til København er kommet ud.

Søndag tog Malmö hul på sæsonen i lokalopgøret mod Trelleborg, og da Roland Nilssons navn blev råbt op, reagerede en lang række Malmö-fans med en pibekoncert mod træneren.

- Jeg lagde ikke mærke til noget, og jeg lader mig ikke påvirke af noget, jeg koncentrerer mig om det, der sker inde på banen. Det er det, der betyder noget for mig, sagde Roland Nilsson efter kampen i følge sporten.dk

Men fansene har vist, hvad de mener om Nilsson

- Vi håber, at han tager af sted hurtigst muligt nu. Vi vil ikke have ham her, når han hellere vil være et andet sted, siger fan Marcus Runnzell.

Også klubben er angiveligt ikke tilfredse med, at Roland Nilssons valg og ønsker hurtigst muligt at finde en afløser for ham.