Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-back: Januarskifte er fifty-fifty

FC Midtjyllands Filip Novak kan forlade den midtjyske klub inden for de næste par uger.

FC Midtjyllands venstreback Filip Novak kan forlade Superligaen allerede denne vinter. 

Tidligere har det været fremme, at flere klubber lurer på Novak, og nu fortæller den tjekkiske back, at et klubskifte kan blive aktuelt inden transfervinduets lukning den 31. januar.

- Der er noget i gang lige nu, men jeg kan ikke afsløre detaljerne. Jeg vil ikke sige for meget - jeg er bange for, det bringer uheld. Jeg kan hverken sætte navne på klubber eller ligaerne, de spiller i. Det er fifty-fifty om et salg bliver til noget i januar, siger Filip Novák til aoh.dk.

Tidligere er Filip Novak blevet sat i forbindelse med Besiktas, men i begyndelsen af januar udtalte sportsdirektør Claus Steinlein, at FC Midtjylland har modtaget forespørgsler på Novak fra "alle de store ligaer i Europa". 

FC Midtjylland har denne vinter skrevet kontrakt med Marc Dal Hende, der kommer til klubben til sommer. Han kan også varetage venstre back, og dermed kan man konstatere, at midtjyderne har en gardering om et halvt år, hvis Novak bliver solgt. 

Filip Novak kom til FC Midtjylland i sommeren 2015 og har kontrakt med klubben frem til sommeren 2019.