Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-direktør: Vi er irriterede, stressede og sure

FC Midtjylland blev bestjålet, mens klubben var i aktion på banen.

Ure, mobiltelefoner, computere og tablets var bare nogle af de ting, der blev taget fra FC Midtjyllands omklædningsrum, da klubben torsdag aften spillede pokalkamp mod Fremad Amager.

Her blev der i løbet af anden halvleg stjålet mange ejendele fra FC Midtjyllands omklædningsrum, og dagen derpå er FC Midtjylland stadig berørte at tyveriet, der for nogles talte dyre ure.

- Vi er irriterede, stressede og sure. Det er en træls situation for hele holdet. Det må ikke ske. Fremadrettet ville det nok være en god idé at have vagter foran omklædningsrummene. Men havde vi været vante til at spille på mindre stadions, havde vi nok taget en taske og samlet værdierne sammen i den og taget den med ud, siger FC Midtjyllands kommercielle direktør, Jacob Jørgensen, til Ekstra Bladet.

Han fortæller videre, at der er flere praktiske forhold, der skal ordnes for nogle spillere, der blandt andet skal have nyt pas og kørekort.