FC Midtjylland har købt den talentfulde polske målmand Patryk Wolansk, men har med øjeblikkelig virkning lejet ham ud til Vejle Boldklub for resten af året.
FC Midtjylland-direktør Claus Steinlein forklarer:
- Patryk er en spændende målmand, som vi glæder os til at se udvikle sig. Vi er glade for vores nuværende målmænd i truppen, og derfor vælger vi også at udleje Patryk til Vejle, hvor han får mulighed for at få kamptræning, fortæller Claus Steinlein.
Patryk Wolansk har imponeret midtjyderne ved en prøvetræning i sidst uge, så selv om man altså både har Jacob Haugaard og Lasse Heinze i klubben, udnyttede FCM muligheden for at hente talentet, der er kommet på en fireårig kontrakt.