FC Midtjylland møder i morgen aften Osmanlispor i Ankara. Men det er ikke, fordi midtjyderne har fået den bedst tænkelige forberedelse til kampen. Et uvejr har nemlig medvirket til, at træningen på Osmanlispors stadion Osmanlı Stadyumu blev aflyst for Jess Thorups mandskab.
- Vi sad og ventede lidt i udskiftningsboksen ad flere perioder og måtte reelt afkorte meget af træningen, og det er selvfølgelig ikke en optimal forberedelse efter en lang rejsedag. Vi ville gerne have trænet noget mere, men det er sådan, det er. Vi er ikke herre over vind og vejr, men det var lidt ærgerligt, siger Thorup til FC Midtjyllands hjemmeside.
FC Midtjylland og Osmanlispor tørner sammen i morgen klokken 20.00.