FCN-forsvarer tæt på tyrkisk klub
Superliga

FCN-forsvarer tæt på tyrkisk klub

Den danske forsvarsspiller Andreas Maxsø kan være tabt for FC Nordsjælland.

I øjeblikket er Andreas Maxsø med det danske U21-landshold på en træningslejr, men i stedet for at vende tilbage til FC Nordsjælland og Danmark, bliver han lidt endnu i Tyrkiet, hvor U21-landsholdet er på tur.

Forklaringen er, at Andreas Maxsø, der har kontraktudløb til sommer, bliver i Tyrkiet for at forhandle med Istanbul Basaksehir. Det skriver TV 3 Sport.

Den tyrkiske klub er aktuelt nummer fire i den hjemlige liga, og klubben kan muligvis få Maxsø til relativt billige penge, fordi han har kontraktudløb til sommer.

FC Nordsjællands Andreas Maxsø har allerede spillet mange Superliga-kampe i en alder af kun 21 år, og nu står FC Nordsjælland altså til at miste en spiller, som klubben ellers kunne tænkes at ville bygge videre på - specielt med klubbens nye ejer, der satser på unge spillere og talentudvikling.