2016-03-04 19:52

AaB og OB spillede ikke ligefrem århundredets mest underholdende kamp, men odenseanerne var aldeles disciplinerede og vandt 1-0 i Aalborg takket være et afrettet Festersen-skud.

AaB-opgaven var klar inden kampen mod OB: Aalborgenserne skulle tage de tre point, således at man lagde maksimalt pres på FC København, inden københavnerne gæster AGF på søndag. For OB var udfordringen en anden: En sejr ville gøre, at man for alvor pressede på i bestræbelserne efter europæiske pladser. Lasse Nielsen sagde inden kampen til TV3 Sport, at målet som minimum var at få ét point med hjem fra Aalborg.

Kampen var ikke engang to minutter gammel, da flot AaB-spil gav Børsting mulighed for at trykke af fra distancen. Fløjens forsøg var dog ikke ligefrem noget, der går i huskebogen for præcist skud. 

Anders K. Jacobsen trykkede af efter 23 minutter, men Nicolai Larsen fik reddet flot. 10 minutter senere forsøgte Thomas Enevoldsen sig fra distancen, men hans forsøg fløj ikke så langt fra stolpen. Børsting hamrede til bolden med fem minutter tilbage af halvlegen, men den 21-årige AaB'ers venstreben kunne ikke kontrollere bolden, og han skød langt over og forbi mål. 

OB-topscorer Rasmus Festersen bragte odenseanerne i front 10 minutter inde i anden halvleg. Festersen vendte fint rundt på Kasper Pedersen, og så blev bolden rettet af og røg i kassen. 11. sæsonscoring for den tidligere FCV-spiller.

Kort efter kom Lukas Spalvis til afslutning, men litauerens forsøg røg lige forbi mål. Med 10 minutter tilbage af kampen fik Bassogog en mulighed på et indlæg, men camerounerens forsøg røg en kende forbi OB-målet.

Rasmus Jönsson driblede godt igennem OB-forsvaret, men skød lige forbi mål. Kort efter fik Enevoldsen en chance, men skød også snert forbi mål.

Sejren til OB betyder, at man har 28 point og ligger a point med Randers. AaB er seks point efter FCK på andenpladsen, og københavnerne kan med en sejr på søndag sende sig ni point foran aalborgenserne.

 

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvem afløser Jakob Michelsen som træner i SønderjyskE?

SUPERLIGA-VIDEO