Lyngby blev i dag rundbarberet af FC Nordsjælland, der vandt 4-0 i Farum, og gæsternes Bajram Fetai kan efterfølgende pege på en del parametre, der manglede hos ham og holdkammeraterne i opgøret på hans tidligere hjemmebane.
- Vi spiller uden selvtillid, uden overskud og gå-på-mod. Vi mangler vores aggressivitet. Det er alle de ting, der normalt kendetegner Lyngby og gjorde, at vi klarede os i Superligaen i sidste sæson, siger Bajram Fetai til ekstrabladet.dk.
- Det virker som om, vi alle sammen løber rundt inde i hver vores skal, som vi har svært ved at bryde ud af, lyder det videre fra Lyngby-angriberen.
De Kongeblå er placeret under nedrykningsstregen i Superligaen.