Video : Tipsbladet
Superliga

Fisker er nervøs for nedrykningsspillet, men bakker op om træneren

Randers FC er blandt kandidaterne til at ryge ud i de frygtede playoffkampe om nedrykning, mener Kasper Fisker. Men det rokker ikke ved troen på cheftræner Olafur Kristjansson.

Langt ind i efteråret lignede Randers FC sølvkandidater, men ni kampe og blot ét point senere er det vekslet til nedrykningsslutspil. Her har Randers trods alt fine kort på hånden med 33 point og dermed fire mere end OB og ni mere end Esbjerg fB, som det gælder om at holde under sig.

Men med holdets aktuelle form in mente er de pointantal ikke nødvendigvis ret meget, mener Kasper Fisker, der betegner sit hold som et af dem, der kan ende med at spille de nervepirrende playoffkampe til sidst.

- Vi skal være nervøse. Vi er med afstand det dårligste hold i Superligaen i de seneste ni kampe, så selvfølgelig er vi nervøse. Som det ser ud lige nu, så synes jeg, at vi er kandidat til at komme med i knald eller fald kampene om at rykke ned, siger han ifølge Randers Amtsavis.

Det skal dog ikke ligge cheftræner Olafur Kristjansson til last, at hans hold er har skuffet fælt. Det mener i hvert fald Fisker, hvis tro på sin træner er intakt trods den dårlige stime.

- Ja, fuldstændig. Igen i kampen i dag (i går, red.), gør vi det til UG. Vi angriber kampen på den måde, vi skal. Vi får skabt de chancer, vi skal, og vi holder Sønderjyske fra chancer. Vi brænder nogle kæmpe direktører, og Olafur kan jo ikke putte bolden ind for os desværre.

Få hele overblikket over Randers og de øvrige Superliga-holds udgangspunkt for slutspillet her.