Med kun ni dage til forårspremieren ser tipsbladet.dk i en ny serie frem til sæsonstarten i Superligaen med fokus på hver enkelt klub.

Superligaen er lige om hjørnet, og tipsbladet.dk sætter i en ny serie fokus på hver enkelt Superliga-klub og ser frem mod forårets udfordringer. 

Denne gang AGF.

Vintertransfers

Ind: Niklas Backman (Dalian Aerbin FC), Emil Christensen (Vejle Boldklub), Jens Stage (Brabrand), Morten 'Duncan' Rasmussen (FC Midtjylland)
 
Ud: Davit Skhirtladze (Silkeborg IF), Morten Nordstrand (Newcastle Jets), Ahmed Yasin (AIK)

Træningskampe:
Esbjerg fB - AGF 1-0
Viborg FF - AGF 2-0
FC Midtjylland - AGF 1-1
AGF - FK Baumit Jablonec 0-2
AGF - Örebro SK 1-0
AGF - Lokomotiv Moskva 2-1
AGF - Brabrand 2-1
AGF - Hobro

Idealopstilling (4-1-4-1): Rasmussen - Mikanovic, Backman, Elez, Christensen - Jønsson - Bjarnason, Pedersen, Olsen, Cavric - Rasmussen

Status
Efteråret var præget af svingende spil og resultater under Morten Wieghorst, der dog højst overraskende blev præsenteret for en fyreseddel og kort tid efter afløst af Glen Riddersholm, der er i gang med at implementere en helt ny spillestil end den, der ellers var sat til at danne ramme for alle klubbens hold ned gennem rækkerne.

Styrker
Hjemmebanen. AGF tabte kun to af ni hjemmekampe og sluttede efteråret som femte-bedste hjemmehold i ligaen med en høst på 15 point. 

Svagheder
AGF-defensiven var præget af alt for mange fejl, der blev straffet ganske hårdt af modstanderne. Her er der virkelig noget at forbedre til foråret. Og så er holdet reelt ligaens svageste på udebane, hvor det på banen kun blev til tre uafgjorte og resten tabt. Skrivebordssejren over Hobro noterer dog AGF for tre yderligere point på fremmed græs. 

Lad være at gøre det igen
Hele 12 gange i efterårets 18 kampe blev der scoret mod AGF inden for kampenes første 30 minutter, og hele 19 af de 26 scorede mål mod AGF blev lukket ind i første halvleg. Når man så selv kun var i stand til at score ni mål i første halvleg, var det ofte op ad bakke at komme ud efter pausen.

Han bliver vigtig
Morten "Duncan" Rasmussen har lige siden han som 17-årig knægt fik debut i Superligaen evnet at lave mange mål i Superligaen. Det kan han formentlig fortsætte med i foråret.

Hold øje med
Niklas Backman er kommet til fra Kina og er tiltænkt rollen som styrmand i et forsvar, der i efteråret aldrig fandt formlen. Svenskeren er den kommanderede og dominerende type og ligner umiddelbart en yderst tiltrængt forstærkning til AGF-defensiven. 

Spørgsmålstegnet
Hvor stor en rolle kommer den seneste halvanden sæsons suverænt bedste spiller i AGF, Kim Aabech, til at spille i foråret? Glen Riddersholm benytter ikke spilleren med den suveræne teknik i startopstillingen, selv om Aabech i efteråret med seks scoringer og fire assists står som mest værdifulde spiller. Og kontraktforhandlingerne er forlængst strandet. Det ligner en jokerrolle til Aabech i foråret.  

Nøglen til succes
For det første skal defensiven fungere langt bedre end i efteråret. Men i det hele taget gælder det for AGF-spillerne om hurtigst muligt at få Glen Ridderholms langt mere direkte spillestil til at blive vane - og så handler det om at få sat Morten "Duncan" Rasmussen i scene i modstanderfeltet. 

Vidste du, at…
AGF var det mest boldbesiddende udehold i efteråret med 54,7 procent og at Danny Olsen holder rekorden alltime for for hyppigste assist-rate af alle nu aktive Superliga-spillere med en assist pr. 372. minut på sine 45 assist i Superliga-karrieren. I denne sæson er han i top tre med et assist pr 211. minut for sine seks assist, hvilket er flest sammen med Rasmus Falk (OB), Nicolaj Thomsen (AaB) samt Ludwig Augustinsson (FCK)

Statistik: 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Bundesligaen begynder: Hvilken dansker får mest succes?

SUPERLIGA-VIDEO