DBU har mandag uddelt de traditionelle talentpriser til de mest talentfulde spillere i hver årgang.
Priserne er faldet til Esbjerg fB's Jeppe Højbjerg (U21), FC Midtjyllands Mikkel Duelund (U19) og FC Nordsjællands Nicklas Strunck Jakobsen (U17).
Prisuddeleingen fandt sted ved et seminar i Fodboldens Hus i Brøndby.
DBU's talentpriser er blevet uddelt siden 1987 til de største talenter inden for U21-, U19- og U17-landsholdene.
I 2015 gik priserne til Yussuf Poulsen, Joachim Andersen og Mark Brink Christensen.