Video : Tipsbladet
Superliga

Forsvars-general forlænger med FC Midtjylland

Kian Hansen har forlænget sin kontrakt med klubben frem til 2022.

FC Midtjylland har forlænget kontrakten med Kian Hansen. Forsvarsspilleren har fået en femårig forlængelse, så hans kontrakt udløber i 2022. 

- Det er dejligt. jeg havde lang tid tilbage af min gamle kontrakt, men det er dejligt, at klubben kan se mig som en del af projektet, siger Kian Hansen til klubbens hjemmeside.

Sportsdirektør Claus Steinlein ser forsvarsspilleren som en nøglespiller i klubben - også på lang sigt.

- Kian er en af nøglespillerne i fremtidens fundament i FC Midtjylland. Han skal være en af dem, der skal lære de nye spiller op, og det er en fornøjelse at have en så erfaren spiller til at hjælpe de unge, siger Claus Steinlein.

Kian Hansen kom til FC Midtjylland fra Nantes i 2015. Siden har han været med til at bringe klubben videre fra Europa League-gruppespillet. Derudover har han vundet bronze med klubben i sidste sæson.