Frustreret Maxsø efter 4-0-afklapsning: FCM var et skridt foran igennem hele kampen
Foto: Polfoto
Superliga

Frustreret Maxsø efter 4-0-afklapsning: FCM var et skridt foran igennem hele kampen

Andreas Maxsø erkender, at FCM var langt det bedste hold i aftenens kamp

FC Nordsjælland fik lavet sig en kontrast til sidste weekends 4-0-premieresejr over Viborg, da FC Midtjylland vandt 4-0 i Farum. Og Andreas Maxsø, FC Nordsjælland-holdets anfører, lægger sig fladt ned. Den 22-årige stopper erkender, at man har en masse at arbejde med, og at man mødte et bedre hold.

- De havde læst os. Hver gang vi får spillet den ude nede bagved, bryder de den. De har nogle rigtig store chancer i første halvleg, hvor vi smider bolden væk. Jeg tror, at vi har to-tre gode opspil, og det er det. Vi har en masse ting at arbejde med, og det starter allerede i morgen. Der er ikke så meget andet at sige, siger han til fcn.dk.

- De var et skridt foran hele tiden, konstaterer den unge anfører.

FCN får det formentlig også svært i de næste spillerunder, hvor FCK, AaB og OB venter det unge hold, hvor Maxsø altså er anfører som bare 22-årig.