Fuldt hus til pokalfinalen: Alle billetter er udsolgt
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Fuldt hus til pokalfinalen: Alle billetter er udsolgt

Som ventet bliver årets pokalfinale spillet for en fyldt Parken. DBU oplyser, at alle billetter til opgøret er udsolgt.

Det er ikke ligefrem som et chok, at Danmarks to bedste fodboldhold med de to største fanskarer skal spille pokalfinale i en udsolgt nationalarena. Men nu er det i hvert fald et faktum. 

DBU oplyser på sin hjemmeside, at samtlige billetter til finalen om en uge er udsolgt. Tirsdag kunne unionen fortælle om udsolgt af neutrale billetter, og i løbet af onsdagen kom de to klubber af med de resterende af billetter til de respektive fanafsnit.

Finalen i DBU Pokalen afvikles på Kristi Himmelfartsdag, som i år falder den 25. maj, altså torsdag i næste uge. Det er første gang siden 1998, at FC København og Brøndby IF mødes i finalen.

Men selv om der er udsolgt, kommer der ikke lige så mange mennesker som for et år siden, da 35.828 så FCK vinde 2-1 over AGF. Det skyldes, at mere end 4000 sæder udgør en buffersektion, der skal holde de to fangrupper fra hinanden. 

De forskellige afsnit i Parken fordeler sig således: