Tidligere landsholdsspiller spår FCK'er vigtig EM-rolle
2016-01-19 09:23
Foto: FC København

Erik Johansson var et stort flop i Gent, men alligevel formår belgierne at tjene på rekordindkøbet i forbindelse med salget til FC København.

Artiklen er opdateret kl. 15.20. Ifølge tipsbladet.dk's oplysninger er den rigtige pris på Erik Johansson 11 millioner kroner - læs mere her.

Der blev sagt goddag, og der blev sagt farvel i FC København i går.

Farvel sagde løverne til Daniel Amartey, der som ventet blev skudt af sted til Premier League-klubben Leicester. Samtidig kunne FCK byde velkommen til den svenske landsholdsspiller Erik Johansson, der blev hentet i belgiske Gent. De to handler markerede samtidig, at der i høj grad blev langet millioner frem og tilbage over disken i hovedstadsklubben i løbet af mandagen.

FC København menes at indkassere et beløb i omegnen af 52 millioner kroner for Amartey, og helt så stor en check har københavnerne ikke stemplet til Gent, men det er bestemt heller ikke småpenge, FCK betaler for Erik Johansson.

Voetbalkrant skriver, at FC København betalte lidt over 15 millioner kroner for Erik Johansson, og mediet konkluderer i den forbindelse, at Gent noget overraskende kommer til at tjene penge på den svenske forsvarsspiller. Erik Johansson blev hentet til Belgien i sommer for godt 13 millioner kroner som Gents dyreste indkøb til dato, men svenskeren har blot spillet 583 minutter i ligaen, og dermed betegens han som noget af et flop i den belgiske mesterklub. Af samme årsag er Gent utvivlsomt meget tilfredse med, at de alligevel scorer en milliongevinst på forsvarsspilleren.

Erik Johansson stod blandt andet i skyggen af Lasse Nielsen i Gent, og derfor har han underskrevet en kontrakt frem til sommeren 2020 med FC København.

 

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvor mange 1/8-finaler ved EM ender i straffespark?

SUPERLIGA-VIDEO