Gladbach: Vi er enige med Jannik Vestergaard
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

Gladbach: Vi er enige med Jannik Vestergaard

Borussia Mönchengladbach mangler kun at købe Vestergaard fri af Werder Bremen.

Jannik Vestergaard nærmer sig et klubskifte i disse dage. 

Den danske landsholdsspiller er tæt på at kunne skrive kontrakt med den tyske storklub Borussia Mönchengladbach, der arbejder på at købe forsvarsspilleren fri fra Werder Bremen.

Borussia Mönchengladbachs sportsdirektør Max Eberl bekræfter, at klubben er enig med Jannik Vestergaard om en kontrakt. Nu mangler kun en transfer.

- Vi er nået til enighed med Jannik Vestergaard, men han har stadig to år tilbage af sin aftale med Werder Bremen. Det respekterer vi, og det må vi snakke om i løbet af de næste dage. Derefter vil vi forhåbentlig nå til enighed, siger Max Eberl til kicker.

Werder Bremen har fastslået, at man ønsker at beholde Jannik Vestergaard.