Glen Riddersholm tilfreds med sit unge AGF-hold trods nederlag
Foto: AGF
Superliga

Glen Riddersholm tilfreds med sit unge AGF-hold trods nederlag

AGF stillede op med mange unge spillere i 0-2-nederlaget til tjekkiske Jablonec, og træneren Glen Riddersholm godkender indsatsen.

Det var et ungt hold, som AGF-træner, Glen Riddersholm, sendte på banen i træningskampen mod tjekkiske Jablonec ved Atlantic Cup i Portugal.

Jablonec, der slog FC København ud af Europa League tidligere på sæsonen, var også en for stor mundfuld for de unge AGF-spillere.

0-2 tabte AGF søndag, men Riddersholm er alligevel tilfreds med indsatsen.

- Vi mødte i dag en flok mænd i form af et stærkt tjekkisk mandskab, og jeg synes overordnet, at vores unge hold slap godt fra det. Vi startede kampen godt og viste os som en enhed, men i slutningen af første halvleg begynder vi at spille for individuelt, og så løb de lige igennem os, siger Glen Riddersholm til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Det får vi rettet op i pausen og kommer fint ud til anden halvleg. Desværre bliver vi ramt af en personlig fejl og kommer bagud, og derfra er det svært. Men i det store hele viser et ungt hold sig godt frem i dag.

- På den positive front fik igen Piscu og Emil Nielsen tilbage at se på banen, hvilket er dejligt. Så overordnet synes jeg, at der er flere plusser end minusser, slutter Glen Riddersholm.

AGF møder svenske Örebro på onsdag i Atlantic Cup.