Hannover 96 henter Uffe Bech i denne uge
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Superliga

Hannover 96 henter Uffe Bech i denne uge

Kun detaljer mangler, før Uffe Bech kan kalde sig Bundesliga-spiller.

Den danske landsholdsspiller Uffe Bech er tæt på et skifte fra FC Nordsjælland til den tyske Bundesliga-klub Hannover '96. Klubskiftet har været længe undervejs, men nu er en aftale mellem parterne tæt på. 

Det bekræfter Hannovers sportsdirektør over for den tyske avis Bild. 

- Jeg forventer, at det hele falder på plads i løbet af et par dage, siger Hannovers sportsdirektør Dirk Dufner til Bild.

Dermed tyder alt på, at Uffe Bech bliver Hannover-spiller i denne uge. 

Ifølge den danske avis BT kommer FC Nordsjælland til at tjene omkring 15 millioner kroner for Uffe Bech.