Brøndby fik tremålssejr i venskabskamp inden Valur
2016-03-08 07:19
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk

Den danske landstræner siger, at der ikke er noget, der tyder på, at Daniel Agger stopper karrieren.

Daniel Agger har endnu ikke forlænget sin aftale med Brøndby, og det har spekulationerne til at gå på, om landsholdets anfører vælger at stille støvlerne på hylden efter denne sæson. 

Den danske landstræner, Åge Hareide, har dog haft en snak med Agger om fremtidsplanerne. Og noget tyder på, at Agger er klar til at fortsætte med fodbolden efter sommerferien.

- Hvad Daniel og jeg har talt om, bliver mellem os. Men der er ingenting, der tyder på, at han stopper med at spille fodbold, siger Åge Hareide til Ekstra Bladet.

Landstræneren lægger dog heller ikke selv skjul på, at han gerne ser, at Daniel Agger fortsætter med at spille fodbold.

- Vi har mange gode alternativer som midtstoppere, men det er ærgerligt at miste gutter med stor erfaring. Det er vigtigt at have nogle gutter med erfaring fra de rigtig hårde kampe, og Daniel er en af de gutter, lyder det videre fra landstræneren.

Landstræneren vil dog ikke løfte sløret for, om Daniel Agger er at finde i hans første landsholdstrup, der udtages senere på ugen.

- Det kan jeg ikke sige. Det vil jeg sige på onsdag, lyder det.

SENESTE NYT...
Superligaen Viborg-FC Nordsjaelland

AFSTEMNING

Hvor mange 1/8-finaler ved EM ender i straffespark?

SUPERLIGA-VIDEO