HB Køge tavs om Makienok

HB Køge vil ikke ud med, om det er Simon Makienok Christoffersen, Brøndby præsenterer som ny spiller i morgen.

Brøndby præsenter med meget stor sandsynlighed en ny spiller i morgen klokken 11.45. Her har klubben fra den københavnske vestegn indkaldt til pressemøde for at orientere om nyt vedrørerende spillertruppen.

Med det samme den melding blev givet løs, tænkte de fleste nok på én bestemt spiller; Simon Makienok Christoffersen. Den lange HB Køge-angriber har i lang tid været sat i forbindelse med Brøndby, og det vil bestemt ikke komme som noget chok, hvis det er ham, der dukker op i Vilfort Loungen på Brøndby Stadion i morgen.

Tipsbladet.dk har fredag aften været i kontakt med HB Køges sportsdirektør, Per Rud, men han havde ingen kommentarer til, om Simon Makienok Christoffersen bliver Brøndby-spiller i morgen ved frokosttid.

 

Afstemning

Hvilken »ny« Superliga-angriber scorer mest i foråret?:

Seneste nyt på tipsbladet.dk