Angriber Nicklas Helenius er angiveligt på vej til tysk fodbold, hvor Paderborn er interesseret i at få fat på den danske angriber.

AaB's Nicklas Helenius står ikke først i køen hos titelbejlerne fra Nordjylland, og den store angriber har tidligere ytret, at han vil væk fra AaB, hvis klubben holder på Lukas Spalvis i dette transfervindue.

Umiddelbart ligner det, at Spalvis bliver i AaB frem til sommer, hvor han så skal til Sporting CP fra Portugal, og det gør altså, at Helenius vil videre.

Nu ser det så ud til - ifølge Ekstra Bladet - at angriberen får det ønske opfyldt.

Angiveligt er det tyske SC Paderborn, der er varme for at få AaB-angriberen.

Overfor Nordjyske bekræfter sportsdirektør Allan Gaarde, at Nicklas Helenius ikke har været med bussen forud for en træningskamp mod St. Pauli, da angriberen har fået fri til at finde en ny klub. 

- Nicklas har fået fri til at forhandle med en anden klub om en lejeaftale i foråret, så han er ikke med i bussen. Det kan jeg bekræfte, siger Allan Gaarde til nordjyske.dk

Helenius har fortsat halvandet år tilbage af sin kontrakt med AaB, og hvis han skifter til den tyske 2. Bundesliga, hvor Paderborn hører til, kan det meget vel være på en lejeaftale, så AaB til sommer får Helenius igen.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvilket dansk hold klarer sig bedst i Europa League-kvalifikationen?

SUPERLIGA-VIDEO