2017-07-17 21:16
Foto: Lars Ronbog/Getty Images

Nicklas Helenius og Kent Nielsen ærgrer sig over tam OB-start på den nye sæson.

Mandag aften skulle første spillerunde rundes af i Alka Superligaen, da OB hjemme havde besøg af FC Nordsjælland. Et opgør med fynboerne som svage favoritter med drømme om top seks, mens FC Nordsjælland havde sagt farvel til flere bærende profiler. 

Sådan kom det dog ikke til at gå for OB. Efter en tam indsats blev holdet overmandet af de unge gæster, der sejrede med 2-1 i Odense. Et resultat der ikke var, hvad de ambitiøse værter havde sat næsen op efter, og efter opgøret var skuffelsen let at få øje på.

Blandt andet hos nyindkøbte Nicklas Helenius: 

- Vi mangler lidt, at vi tør at slippe håndbremsen i første halvleg. I anden halvleg kommer vi med en helt anden energi, og det er noget, vi skal gøre over en hel kamp. Så er vi et andet hold, siger Helenius til TV3 Sport 1. 

En vurrdering som OB-træner Kent Nielsen er meget enig i:

- Vi taber jo på første halvleg. Der er vi rigtig dårlige i dag. Dete irriterer mig dog, at vi taber kampen på det tidspunkt, vi gør. FC Nordsjælland scorer efter, at vi er ovenpå, og de ikke har haft meget. Jeg tror, at de brugte mange kræfter i første halvleg. Jeg tænke, at hvis vi skulle tabe, skulle det være på en fejl. Vi skal ærgre os over det tidspunkt, de vinder den kamp på, udtaler Kent Nielsen. 

OB møder i næste runde oprykkerne fra FC Helsingør ude.

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvem bør vinde Golden Boy-prisen?

SUPERLIGA-VIDEO