Her er Forårets Hold i Superligaen 2017

Bragt i Tipsbladet 26. maj - opdateret 29. maj

Målmand:
Frederik Rønnow
Brøndby IF (13 Superliga-kampe i foråret/0 mål)
Da Lukas Hradecky for fire år siden blev Forårets Profil, var han den første keeper til at vinde en af Tipsbladets profilkåringer. Målmændene har det svært i de afstemninger, så Frederik Rønnows fjerdeplads siger en del. Brøndby-spilleren har ingen svagheder, og han er aktuelt det bedste bud på at vinde Det Gyldne Bur i slutningen af året. Eneste problem: Meget tyder på, at han ikke er i Superligaen til den tid. Ligesom forgængeren Hradecky har han niveauet til at blive en profil i en udenlandsk klub.

Højre back:
Peter Ankersen
FC København (12/4)
Ståle Solbakken forbedrer langt de fleste fodboldspillere. De bliver mere stabile, de bliver mere disciplinerede, men de bliver indimellem også mere kedelige. I Esbjerg var Peter Ankersen en flagrende back, der både kunne vinde og tabe kampe, og det blev mere udjævnet i København, hvor han sjældnere dukkede op som skudtrussel. Men i foråret har vi set den gamle Ankersen; ham som kom styrtende ind i feltet, ham som sparkede med begge ben, ham som tordnede frispark i kassen. Hans brækkede ankel er et stort tab for FCK.

Midterforsvar:
Mathias ”Zanka” Jørgensen
FC København (13/0)

og 

Midterforsvar:
Erik Johansson
FC København (10/0)
Da FC København og Ajax mødtes i Parken, havde Mathias ”Zanka” og Kasper Dolberg flere fine dueller. Højdepunktet var en situation i første halvleg, da Ajax-forsvaret sendte en høj bold mod FCK’s banehalvdel, hvor forsvareren og angriberen havde godt fat i hinanden. Men da bolden dalede, drejede Dolberg i kroppen og lod bolden rikochettere fra sin hæl og mod mål, hvorefter Ajax-spilleren stak af fra sin oppasser. ”Zanka” blev så befippet, at han klippede teenageren ned bagfra og reddede sig en karantæne i returopgøret.
Situationen viste Dolbergs enorme kvaliteter, men den sagde også noget om hans modstander, for ”Zanka” er blevet så god, at der skal et af Europas største angrebstalenter til at bringe ham ud af fatning. I Superligaen holder han styr på de fleste angreb, og det er på tide, at han igen prøver sig af uden for landets grænser. Til gengæld beholder FC København den anden halvdel af forsvarsduoen, og det er en kæmpe fordel. Uanset makkeren vil altid solide Erik Johansson sørge for et højt niveau i efterårets FCK-forsvar.

Venstre back:
Ludwig Augustinsson
FC København (13/0)
For anden halvsæson i træk får FCK-forsvaret samtlige fire pladser i forsvaret. Lyngby kunne godt have fortjent en spiller på holdet efter en flot sæson, hvor særligt defensiven har været kompetent, og Michael Lumb er en værdig kandidat til pladsen som back, men vi vælger alligevel Ludwig Augustinsson. Svenskeren er i gang med sine sidste uger i FC København, og han forlader Danmark som en af de bedste venstre backs, Superligaen har haft. Altid sikker, yderst sjældent skadet og med en drøm af et venstreben, som de bliver glade for i Werder Bremen.

Højre midtbane:
Emiliano Marcondes
FC Nordsjælland (13/7)
For FC Nordsjælland har Emiliano Marcondes gennem det meste af foråret ligget som falsk 9’er, men i diverse taktiske opstillinger opstilles det ofte som om, han spiller kant, mens den mere naturlige angriber Marcus Ingvartsen får angrebspladsen. Det er egentlig ikke så vigtigt, hvor Marcondes ligger – bare han har en rolle, så han kan komme i feltet og blive målfarlig. I FC Nordsjællands fine forår har han konstant været synlig i actionzonerne, og han er, på flere måder, altid en irritation for modstanderne.

Central midtbane:
Stanislav Lobotka
FC Nordsjælland (14/0)
Thomas Delaney var fast mand på halvsæsonens hold fra efteråret 2015 og frem til hans vintersalg til Werder Bremen, så han efterlader et stort hul, men det udfylder Stanislav Lobotka på fornem vis. Efter en magtdemonstration af slovakken mod SønderjyskE i 34. runde udtalte Kasper Hjulmand, at Lobotka er den bedste midtbanespiller, han har trænet, og det gør indtryk, hvis man lader tankerne vandre tilbage til FC Nordsjællands mesterskabsmidtbane fra 2012 med Søren Christensen, Enoch Kofi Adu og ikoniske Nicolai Stokholm samt adskillige kompetente Bundesliga-spillere i Hjulmands Mainz-tid.

Central midtbane:
Hany Mukhtar
Brøndby IF (13/1)
Som makker får Lobotka Hany Mukhtar, en spiller hvis niveau ligeledes rækker ud over Superligaen. Tyskerens vendinger med bolden, hans splittende pasninger og hans spark er kvaliteter, der understreget hvilket scoop, Brøndby har gjort ved at tilknytte ham på en permanent aftale.
Begge spillere skal lave flere mål – Lobotka har efter to sæsoner stadig ikke scoret for FCN – men det er en central midtbane med masser af fodboldintelligens og -kundskaber.

Venstre midtbane:
Jonas Borring
FC Midtjylland (14/0)
2016 var et trist år for Borring. Christian Keller-affæren satte en stopper for hans tid i Randers, og i Brøndby nåede han bare to kampe. Det lignede begyndelsen til enden for den 32-årige spiller, men i foråret har han været en afgørende faktor. Han topper ligaens assistliste med 12 oplæg, og særligt i mesterskabsslutspillet har han været ustoppelig med ni assists i otte kampe. Borring evner via kløgt og fart stadig at slippe fri i venstresiden, og hans indlæg er lækkerbiskner for Paul Onuachu og fremadstormende midtbanefolk

Angreb:
Marcus Ingvartsen
FC Nordsjælland (14/11)

og

Angreb:
Paul Onuachu
FC Midtjylland (15/11)
Resultatet var klart, da Viasat i april bad Superligaens angribere om at stemme på den bedste af deres kolleger: Andreas Cornelius. Han har bevist sig på landsholdet og i Europa, og han ligner et en spiller, hvis fysik kan give ham succes i Atalanta. Så hvorfor har han ikke været på hverken Efterårets eller Forårets Hold? Målene mangler. 14 kampe, seks mål i foråret gør, at Cornelius fravælges, for konkurrencen er hård.

FCK-angriberen blev nummer to i trænernes kåring af Forårets Profil, men der var en angriber foran og en anden lige bagved. Marcus Ingvartsen har fortsat sin gode udvikling fra efteråret, og det siger meget om en angriber og hans potentiale, at han ikke nøjes med at score i én halvdel af sæsonen. Målscorere skal vurderes på kontinuitet, og der er Ingvartsen yderst lovende. Paul Onuachu er en speciel historie. I kraft af sine tydelige kompetencer kommer han altid frem til chancer, men det svinger mellem, om han scorer eller brænder på mystisk vis. I foråret har han mest gjort det første. En top-9’er er ved at modnes i Herning.