Video : Tipsbladet
Superliga

Highlights: Midtjylland blev sejrherre i syvmåls-kamp

FC Midtjylland vandt søndag med 4-3 over FC Nordsjælland.

FC Midtjylland fik oprejsning søndag, efter at de i sidste uge tabte med 2-1 til Helsingør.

I en svær kamp mod FC Nordsjælland, der i de første fire runder ikke havde tabt et eneste point, lignede det aldrig, at FC Midtjylland skulle smide en sejr, der blev grundlagt i det første minut ved Zsolt Korcsmar. 

Den første time satte de sig fysisk på opgøret, og det blev også både 2,3 og 4-0 først ved Rasmus Nissen og dernæst på to mål af Paul Onuachu.

Derfra gik luften dog lidt af ballonen, og FC Nordsjælland fik faktisk scoret hele tre gange på den sidste halve time. To gange ved Godsway Donyoh og en enkelt gang ved Mathias Jensen dybt i overtiden.

Du kan se højdepunkterne fra det underholdende opgør i videoen over artiklen.