2017-08-13 11:28
Foto: Lars Rønbøg/GettyImages

FC Nordsjælland-træneren har meget respekt for søndagens modstander.

FC Nordsjælland er startet fremragende i denne sæson. På trods af flere profilers afgang befinder klubben sig på førstepladsen med maksimumpoint efter fire runder. 

Søndag gæster Kasper Hjulmands unge mandskab så FC Midtjylland, der skal forsøge at revanchere sidste uges 2-1 nederlag til Helsingør. 

Men selvom at FC Midtjylland ikke har startet sæsonen prangende, er Hjulmand overbevist om, at FC Nordsjælland skal på en meget svær opgave i Herning søndag: 

- Vi ved, det bliver en hård kamp for os. Det er første gang, de har haft en uges forberedelse til en Superligakamp, og de har en fantastisk trup med slagkraft, bredde og kvalitet. Det, FCM har gjort i Europa, er rigtig godt for dansk fodbold, og jeg ønsker dem held og lykke med at nå gruppespillet, fortæller Kasper Hjulmand til FC Nordsjællands hjemmeside og fortsætter:

- De har mange muligheder, men vi har også nogle våben, og vi holder meget fokus på vores eget spil. Det bliver meget kampens præmisser, der kommer til at afgøre hvilke våben, der er bedst. Vi kommer med troen på, at vi kan score mange mål, og vi forsøger at have et svar på, hvad FCM kommer med, lyder fra Hjulmand.

FC Nordsjælland-træneren er særligt opmærksom på midtjydernes styrke i luftrummet: 

- De har tre høje og fysisk stærke spillere i offensiven med Onuachu, Borring og Sørloth, så vi er forberedt på at skulle stå imod overfor mange lange bolde. Vi skal så i stedet finde rum den anden vej, og vi kører på som i de første kampe og tager til Herning med tro på det, udtaler Hjulmand.

Der er kampstart kl. 13.00.

SENESTE NYT...
OP | NED

SUPERLIGA-VIDEO