Der kommer ikke point til Hobro. DIF har Hobros appel, og dermed står afgørelsen ved magt.

De vandt godt nok kampen på banen, men uden for banen var der ikke styr på papirarbejdet, og så kunne AGF i stedet tage de tre point mod Hobro, der blev taberdømt. Siden har sidste sæsons store overraskelse kæmpet mod den dom fra DBU, men nu ligner det endegyldigt, at der ikke kommer point på Hobros konto for den kamp.

DBU's dom står ved magt, og det betyder, at Hobro ikke får hjælp i kampen for at undgå nedrykning, hvor der aktuelt er seks point op til Esbjerg fB - Hobro er sidst. Det er DIF-idrættens Højeste Appelinstans, der har stået for afgørelsen. Reelt har man afvist at kigge på sagen igen, fordi den allerede er behandlet to steder.

- DIF-idrættens Højeste Appelinstans kan afvise sager, der allerede er behandlet i to instanser. Det har appelinstansen valgt at gøre i denne sag, hvor begrundelserne i de to instanser i DBU-regi overordnet har været den samme, og hvor sagen ikke er anset for at være af principiel karakter, siger Mads Boesen, juridisk sekretær for DIF-idrættens Højeste Appelinstans.

Dermed beholder AGF de tre point, mens Hobro altså har seks point op til redning.

SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvem bør kåres som Efterårets Profil i Superligaen?

SUPERLIGA-VIDEO