Hobro IK - FC Vestsjælland: Bedst og værst
Illustration
Superliga

Hobro IK - FC Vestsjælland: Bedst og værst

Der var inviteret til indianerfodbold i Hobro, da FC Vestsjælland var gæster mandag aften. Se hvem der løb med opmærksomheden her.

Hobro IK - FC Vestsjælland 3-1
Quincy Antipas 1-0 (28)
Mads Hvilsom 2-0 (43)
Rasmus Festersen 2-1 (82) 
Martin Thomsen 3-1 (83) 

Kampens bedste:

Hobro IK
Manden bag det første mål, en konstant trussel og en mand, der ene mand kan sættte et forsvar under pres. Quincy Antipas har vist sig som en af denne sæsons allerbedste indkøb, og igen i aften var han toneangivende. 

FC Vestsjælland
Reelt set var der kun en mand, der kunne score for FC Vestsjælland. Rasmus Festersen. Ikke nok med at han havde mange afslutninger, men manden skabte konstant sine egne chancer og arbejdede stenhårdt for holdet.  

Kampens værste: 
Efter en kamp hvor der stort set ikke var et forsvar til stede på DS Arena, måtte kampens værste findes i et af de to forsvar. Således er vaæget også faldet på FC Vestsjællands Anders Østli. Måden han fuldstændig passivt så til, da Quincy Antipas tog bolden fra ham i forbindelse med 1-0-målet, var langt fra godkendt, og han evnede ikke efterfølgende at gøre skaden god igen.

Kampens detalje:
Man kunne have valgt Mads Justesens assist til 2-0-scoringen, Henrik Madsens afslutning på overliggeren eller Quincy Antipas' bolderobring, men valget er dog faldet på Anders Dues sublime forsvarsspil i forbindelse med et kort hjørnespark, hvor bolden bliver spillet til Antipas. Han tager et smart træk langs baglinjen, og har kaster Due sig ned, og parrerer bolden ud til et nyt hjørne med armen. Han fik det dog til at se ud, som om han gled, og gjorde det så godt, at dommer Peter Rasmussen faldt på den. Well played, hr. Due. Well played.