2016-03-22 09:56
Polfoto: Jens Dresling

Jung-Bin Park er udtaget til Sydkoreas U23-landsholds to kampe mod Algeriet, der spilles på fredag og mandag.

Jung-Bin Park har været en spændende spiller at iagttage for Hobro. Sydkoreaneren kan noget på egen hånd og er heller ikke født med et dårligt overblik. Fløjen/midtbanespilleren er nu blevet udtaget til det sydkoreanske U23-landsholds kampe mod Algeriet, der finder sted på fredag og mandag. 

Selv siger sydkoreaneren følgende til Hobros hjemmeside: 

- Det er altid en fantastisk følelse at repræsentere sit land. Disse to kampe er en test for mig, hvor træneren får mulighed for at se, hvilken type spiller jeg er. Det er en stor mulighed for at vise, at jeg skal med til OL i Rio. At deltage i OL er en mulighed, man kun får én gang i livet, så det er naturligvis noget, jeg drømmer om.

- Jeg håber at få noget spilletid, som jeg får i Hobro i øjeblikket. Jeg vil gerne takke alle omkring holdet i Hobro, da de har hjulpet mig til at få chancen for Sydkoreas U23-landshold. Det er en stor ære for mig. 

Det er første gang, Jung-Bin Park er udtaget til et mandskab, der rangerer højere end Sydkoreas U20-hold.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvem bør kåres som Forårets Profil i Superligaen?

SUPERLIGA-VIDEO