Hele 82 minutter skulle tilskuerne på BioNutria Park i Randers vente, før cifrene på lystavlen ændrede sig. Det sørgede AaB's forsvarsspiller Frederik Børsting for efter et hjørnespark.
I den dybe overtid stod Randers-spilleren, Erik Marxen, for den sene udligning med et fornemt hovedstød. Målet sendte Randers i ekstase, og mest af alt lignede det, at hjemmeholdet netop havde hevet en sejr i land.
Sådan forholdt det sig dog ikke, og Randers FC må i stedet stille sig tilfreds med det ene point. Kronjyderne er stadig på Superligaens sidsteplads, mens AaB placerer sig på en ottendeplads.
Du kan se kampens højdepunkter oven for artiklen.