Kampen nåede akkurat at starte chancefattigt ud i første halvleg, før de to mandskaber begyndte at presse på. Først var Nikola Djurdjic tæt på med et fint hovedstød, før Marvin Pourié dukkede op i en spids vinkel.
Her forsøgte den tyske angriber sig men uden held. Dernæst fik han alligevel manøvret den hen til 18-årige Marcus Mølvadgaard, der med sit fornemme overblik sendte et velplaceret og hårdt skud til højre for Thomas Nørgaard i Silkeborgs mål.
I den anden ende begik Perry Kitchen et tydeligt straffespark, og Robert Skov eksekverede. Pludselig viste måltavlen 1-1 trods en periode, hvor Randers kunne være kommet på 2-0. Robert Skov og resten af det offensive SIF-mandskab tog over, før Randers igen fik tilkæmpet sig store chancer i slutminutterne.
Se, hvor store chancerne blev for hjemmeholdet, der endnu engang ikke fik sejret i denne Superliga-sæson.